Stjæler robotter mit job? | Uniwelco

Nye teknologiske påfund er altid blevet modtaget med en vis skepsis, og robotter er ingen undtagelse.


Nye teknologiske påfund er altid blevet modtaget med en vis skepsis, og robotter er ingen undtagelse.

Med de kollaborative robotter, som kan samarbejde med deres menneskelige kollegaer, ser flere og flere virksomheder muligheden for at integrere den nye teknologi i deres produktion. For mange medfører robotter på arbejdspladsen dog også en frygt: Stjæler robotterne mit job? Vi ser nærmere på, om der er hold i frygten, og hvad en kollaborativ svejserobot kan gøre for arbejdspladsen.

En myte

Hos Teknologisk Institut er man overbevist om, at der ikke er nogen grund til frygt. Faktisk mener man, at det er en myte, at robotterne stjæler jobs:

"Selvom robotter ensidigt kan ligne en trussel med deres militære arbejdsmoral uden kaffepauser og kollegial sniksnak, vil man i det store billede kunne se, at en automatiseret arbejdsplads er en konkurrencedygtig arbejdsplads. Og en konkurrencedygtig arbejdsplads er en velbefolket arbejdsplads. Så selvom myten går på, at robotterne afskaffer vores lønsedler, så kan robotter netop være med til at sikre, at der fortsat triller penge ind på kontoen hver måned".
// Teknologisk Institut

 

Ændrede jobs

For mange arbejdspladser vil en kollaborativ robot ikke fjerne jobs - men den vil ændre jobs. Internetpioneren Fred Baker siger om automation generelt:

"My observation of advances in automation has been that they change jobs, but they don’t reduce them".
// Fred Baker til Pew Research

Det samme gælder for de kollaborative svejserobotter. Smedene lærer nye redskaber til at håndtere teknologien, og netop fordi robotten er kollaborativ, er den der for at samarbejde med smedene. På den måde ændrer smedens job sig - men det forsvinder ikke.

Teknologiløft

Introduktionen af kollaborative svejserobotter på arbejdspladsen betyder også, at smedene og virksomheden får et teknologiløft. Med en kollaborativ svejserobot er det ikke nødvendigt at ansætte en robotoperatør - det er smedene selv, som bliver robotoperatører. For mange virksomheder er det derfor hovedargumentet for at anskaffe en kollaborativ svejserobot og ikke en afskærmet svejserobot. Sidstnævnte kræver nemlig en operatør, som kan programmere robotten. Dermed hænger ansvaret for robotten kun på én person - der som oftest ikke er smed.

Der vil altså være store fordele ved at oplære smedene i den nye teknologi, fordi de er langt bedre til at vurdere robottens arbejde ud fra et fagligt synspunkt. Oplærer man smedene vil man også opdage, at det giver langt mere ejerskab for robotten - og det er kun positivt. Både for integrationen af robotten på arbejdspladsen, men også fordi ansvaret ikke udelukkende hviler på én medarbejders kunnen.

De monotone opgaver

Når produktionen automatiseres med en kollaborativ svejserobot, vil det være de monotone opgaver robotten varetager, mens smeden stadigvæk svejser de mere teknisk komplicerede emner.

For smeden kan det altså være en lettelse at få en kollaborativ robot ind i produktionen, når der skal svejses flere hundrede styks af det samme emne.

robot laver strike

Måske kan en robot godt stjæle din bowlingkarriere
- men kan den også stjæle dit job? // GIPHY

Nye arbejdsopgaver

Stjæler de kollaborative svejserobotter så dit job?

Nej. Men du kan godt forvente nye arbejdsopgaver, når du skal sætte din nye robot-kollega igang. Nogen skal vise robotten, hvad den skal gøre - og sikre sig, at den gør det ordentligt.

Hvis du gerne vil læse mere om kollaborative svejserobotter, så tjek vores indlæg Fem gode grunde til at investere i en kollaborativ svejserobot og Hvad koster en svejserobot?

Similar posts

Få besked, så snart der er nyt her på bloggen

Vil du modtage nyheder om RO-Buddy, friske kundecases og gode tips til kollaborativ robotsvejsning? Til meld dig her, så får du besked om de seneste nyheder.