Case

Det umulige blev muligt for Gromas

Morten Bach Larsen, produktionschef hos Gromas Maskinfabrik A/S, og hans kolleger har fået opfyldt ønsket om at ...


Morten Bach Larsen, produktionschef hos Gromas Maskinfabrik A/S, og hans kolleger har fået opfyldt ønsket om at overlade en stor del af svejsearbejdet til en robot. Den brugervenlige robotsvejser har nu overtaget næsten halvdelen af de manuelle arbejdstimer og leverer resultater af høj kvalitet.

Lars Jakobsen fra Uniwelco (tv.) og Morten Bach Larsen fra Gromas (th.) foran svejserobotten RBCobot fra Uniwelco

”Det kan ikke lade sig gøre,” fik Morten Bach Larsen at vide, da han gik i gang med at afsøge markedet for en mere effektiv løsning på svejsning af f.eks. rotorer til vandpumper. Nu kan han takke sig selv for at holde fast og nyde resultatet af robotarmens kontrollerede bevægelser.

Bedre slutprodukt

Det kunne nemlig lade sig gøre at robotsvejse de mange sømme i den kvalitet, som det kræves hos Gromas, som er underleverandør af komponenter til bl.a. fødevareindustrien. Og resultaterne bliver bedre end i hånden – de bliver simpelthen mere ensartede og med færre afvigelser fra det ønskede slutprodukt.

”Ensartetheden og arbejdet med den konstante varme kan vi ikke levere på samme måde i hånden,” siger Morten.

Når robotten har gjort sit arbejde, står smedene tilbage med både et bedre slutprodukt og mindre efterbearbejdning. Tag nu afbalancering som eksempel:

”Før lagde vi 140 gram på. Nu lægger vi 10-15 gram på de værste. I den tynde del af aksen skal vi ramme inden for 5 gram, og her ser vi normalt slet ingen afvigelser,” siger Morten.

Svejserobotten RBCobot der svejser en metal rotor til vandtank

”Den har fjernet en masse manuelle timer”

Ud over de tilfredsstillende svejseresultater, kan robotten som ny kollega også mærkes på en klar effektivisering af arbejdsgangen i forbindelse med svejsningen af hvert emne.

Når emnet sættes klar i drejebordet, skal smeden blot trykke på start på det forudindstillede program, og så passer robotten ellers sig selv. Herefter kommer lidt tid til efterbearbejdningen, som også er blevet betydeligt kortere.

Svejsningen af alle sømme på pumpen tager robotten præcis 52 minutter. I tiden inden svejserobotten tog det ca. tre timer. Den forskel har mange fordele, herunder at sikre leveringssikkerheden hos Gromas:

”Automatiseringen gør, at vi kan levere alle de rotorer, vi skal. Det kunne vi ikke før. Før kunne vi levere ca. 550 færdige rotorer om året, nu kan vi levere 800,” siger Morten.

Lars fra Uniwelco snakker med Morten fra Gromas om svejserobotten RBCobot fra Uniwelco

Dygtige fagfolk bag

Medarbejderne hos Gromas har taget godt imod deres robotkollega, som de nu har haft i ca. 1,5 år:

”Det har været spændende at få en robot i huset. Der er godt at få noget nyt isenkram, og der er nogen her, der har taget rigtig meget action på det,” siger Morten.

Han påpeger, at de dygtige fagfolk, der arbejder sammen med robotten, spiller en vigtig rolle i at følge med den udvikling, der kræves af kunden:

”Robottens arbejde bliver ikke bedre end det, du sætter ind i den,” siger han fortæller, at de hos Gromas har brugt energi på at udvikle de rette skabeloner til svejsningen af pumperne, hvilket har forfinet resultaterne yderligere.

Similar posts

Få besked, så snart der er nyt her på bloggen

Vil du modtage nyheder om RO-Buddy, friske kundecases og gode tips til kollaborativ robotsvejsning? Til meld dig her, så får du besked om de seneste nyheder.