Teknisk salgskonsulent
Uniwelco ApS
Uniwelco er en 2 år gammel arbejdsplads med fart på og laver markedets bedste collaborative
svejserobotter. Med reference til direktøren bliver du medansvarlig for at sælge Uniwelcos produkter
primært i Danmark.
Du vejleder kunden og finder løsninger, så kunden altid foretrækker Uniwelco som sin samarbejdspartner.
Du får ansvaret for at modtage og behandle ordrer. Du vil også have ansvaret for koordinering og opfølgning
på igangværende ordrer og har dermed en stor kontaktflade på tværs af organisationen.
Opgaver
- Opsøgende salg til nye kunder og eksisterende kunder.
- Messer Ind- og udland
- Support for kunder og opdateringer til produktporteføljen
- Rådgivning og sparring
- Vi forventer du kan afslutte ordrer selvstændigt
- At være proaktiv i din tilgang til salg og at se nye muligheder
Ansvar
Det bliver dit ansvar at sikre, at Uniwelco´s renommé på markedet bibeholdes og at flere og flere ser
muligheder i et samarbejde.
Du bliver selv ansvarlig for at planlægge din dag og vurdere, hvor dine indsatser udnyttes bedst og i
hvilke brancher, du ser størst potentiale.
Uniwelco sikrer, at du får en meget grundig introduktion til vores svejserobot, og har du behov for
support i salgsfasen, står meget kompetente kolleger altid klar til at hjælpe dig.
Baggrund
- Salgsmæssig/Økonomisk baggrund
- 0-5 års erfaring indenfor opsøgende salg
Din uddannelsesmæssige baggrund må meget gerne være af teknisk karakter, så du er bedst muligt
rustet til dialogen med kunden. Det er ikke en forudsætning du har erfaringen med robotter eller
svejsning.
Dine personlige egenskaber:
- Du er udadvendt
- Du er resultatorienteret, og drives af at få salget i hus.
- Du er ansvarsbevidst, ambitiøs og arbejder selvstændigt med dine opgaver
- Du har en struktureret tilgang til arbejdet og overholder deadlines
- Du har lyst til at gøre en forskel både selvstændigt og i teamet
- Du forstår vigtigheden af god kommunikation, og team samarbejde
- Du har godt humør, positiv indstilling og lyst til at gøre en forskel
Hvis du er interesseret:
Hvis du er interesseret i ovennævnte, bedes du sende en ansøgning og CV til Adm.dir/CEO Lars
Jakobsen på mail: lj@uniwelco.com.
Har du spørgsmål til stillingen kan Lars Jakobsen kontaktes på telefon 44 12 60 71.
Tiltrædelse snarest. Vi indkalder løbende til samtaler.